Flydespartler er med deres evne til at kunne tilpasses noget nær ethvert behov, et at de mest populære produkter inden for gulve til produktion og industri.
Samtidig giver denne løsning mulighed for, at afslutte gulvene med enhver tænkelig overflade som eks, epoxy, vinyl eller linoleum, til områder hvor der er ekstra høje krav til hygiejne og rengøringsvenlighed.
Den slidstærke cementbaserede spartel giver også mulighed for at udføre kontordomiciler og administrationsbygninger med et smukt og holdbart resultat.
VALGET AF DET RIGTIGE PRODUKT
Når det vælges at afslutte et gulv med flydespartel, er det vigtigt, at slutbrugerens behov er ordentligt afdækkede, så det rigtige produkt anvendes og gulvene kan stå distancen når bygningerne tages i brug.
Det være sig de mere simple produkter til brug for opretning at pilhøjder ved huldæk, over til de avancerede hurtig hærdende fiberforstærkede spartler der kan håndtere intensivt slid fra en produktion eller trafik fra mennesker og maskiner.
Samtidig skal der tages stilling til, om der er dele af en produktion som efterfølgende skal have en overfladebehandling så som epoxy eller vinyl. Er dette tilfældet skal der vælges spartelprodukter, der er egnede som bærelag for disse overflader.
Teqton giver selvfølgelig råd og vejledning gennem hele processen og sikrer at egenskaberne på gulvet lever op til det forventede.
PROCESSEN
Ethvert gulv er anhængig af det underlag det udføres på. Inden udlægning sikres det at undergulvene er egnede til at bære den valgte flydespartelløsning.
Betongulvene afrenses for slam og løse overflader med slyngrensning og der primes inden udlægningen af flydespartel, for at sikre fuld vedhæftning til underlaget.
Den nye gulvhøjde nivelleres ud og der placeres kontrolhøjder med korte mellemrum i alle områder, for at sikre den nødvendige ensartethed på det færdige produkt.
Kort tid efter udlægningen er materialerne tørret nok op til, at man kan færdes på dem og forsætte byggeprocessen.