Teqbase kan anvendes i alle typer industri- og lagerhaller og egner sig også glimrende til robot og kranlager faciliteter samt autostores.
Baselaget kan i mange tilfælde være et alternativ til armerede betongulve og dermed være med til at spare både tid og penge i byggeprocessen.
Teqbase anvendes som undergulv for Teqton-slidlag samt for klinkebelægninger og marmorsplitfliser..
TEQBASE - SYSTEM FRA STARTEN
Et industrigulv er ikke som en almindelig handelsvare. Det skal tilpasses den enkelte kundes behov – noget, der alene opnås gennem personlig rådgivning og individuelle løsninger.
Teqton leverer den komplette fuge fri løsning, hvor undergulv, slidlag og overfladebehandling supplerer hinanden, og resultatet er høj kvalitet og funktionalitet takket være systemløsningen.
BASIS ER TEQBASE
Grundlaget for den svindfattige Teqbase, er nøje udvalgte cementtyper og et støbemix sammensat af kornstørrelser, der opfylder vores krav til komprimering og bearbejdning.
Dette sammen med et nøje kontrolleret vand/cement-indhold, gør det muligt at lave de enorme gulve uden dilatationsfuger.
BASELAGET SOM ARBEJDSPLATFORM
En af de helt store fordele for enhver Hoved/Totalentreprenør er muligheden for at anvende Teqbase som monteringsplatform for alle igennem hele byggeprocessen.
Et arbejdsteam kan udlægge mere end 1.500m² gulv om dagen og allerede efter få dage kan Teqbase tages i brug af det tunge løftegrej og transportmaskiner.
Alle fra monteringskran til maler bruger Teqbase som sikkert og stabilt underlag for deres arbejder og undgår dermed alt hvad der hedder midlertidige køreveje og mudder efter ethvert regnskyl.
Når der er tale om elementmontage, forankres disse sikkert i baselaget og overflødiggør dermed de besværlige arbejder med hjælpefundamenter der ellers skal tænkes ind i udgifter og tidsplan.