TEQCLEAN
- PLEJE AF DIT TEQTON GULV

Teqton gulve skal ligesom alle andre industrielle belægninger og gulve, plejes og passes.


Plejebehovet kan inddeles i tre faser, som alle har til formål at forbedre holdbarheden, forebygge tilsmudsning, optimere støvbinding, samt sikre at gulvet fremstår præsentabelt:

  1. Imprægnering
    Udføres for at gøre gulvet smudsafvisende og støvbindende

  2. Daglig vedligehold
    For at fjerne tilsmudsning og i videst mulige omfang sikre fortsat smudsafvisning og støvbinding

  3. Grundrengøring
    Når vedvarende belastning gør det påkrævet

Teqclean anvendes både til grundimprægnering og til periodisk rengøring og vedligeholdelse af Teqton gulve.

STEP 1 - IMPRÆGNERING AF NYT GULV

Teqton gulvet støvsuges grundigt, da overfladen skal være støvfri, inden imprægnering påbegyndes.
Gulvet vaskes herefter med en blanding af 4 dl Teqclean til 10 liter vand.
Gulvvaskevandet efterlades som en vandfilm, der tørrer op. Dette gøres bedst med en Kombinationsmaskine/gulvvaskemaskine, som kan udlægge blandingen jævnt på hele gulvet. Efter minimum en halv time kan overskydende vaskevand opsuges med maskinen.
For at mætte gulvet, gentages ovenstående 2-3 gange. Herefter er gulvet klar til daglig brug og rengøring.

STEP 2 - DAGLIG RENGØRING

Daglig rengøring sker med blanding af ½ - 1 dl Teqclean til 10 liter vand.
Gulvvask foretages bedst med en kombinationsmaskine/gulvvaskemaskine med en hård nylonbørste.

STEP 3 - GRUNDRENGØRING

Efter behov – foretages en grundrengøring af teqton gulv-overfladen. Dette gøres for at fjerne overflødig/ophobet plejefilm.
Gulvet vaskes med 5 dl Teqclean til 10 liter vand.
Grundrengøringen foretages bedst med maskine med hård nylonbørste. Umiddelbart efter grundrengøringen, overvaskes gulvet med rent vand. Herefter er gulvet klart til fortsat daglig rengøring.

DOSERINGSANVISNINGER

Imprægnering: 4 dl Teqclean til 10 liter vand
Daglig rengøring: ½ dl Teqclean til 10 liter vand
Grundrengøring: 5 dl Teqclean til 10 liter vand

VIGTIGT

Hvis gulvet har været taget i brug før imprægnering, skal gulvet grundrengøres først, således at alt gammelt snavs og sæberester er fjernet fra overfladen, og derefter imprægneres.

Hvis gulvet plejes ordentligt, ser gulvet flot og præsentabelt ud længe.

ØNSKER DU AT BESTILLE?

Er det ved at være tid til at give gulvet lidt pleje, så send os en mail med din bestilling, 

VEDLIGEHOLDELSE AF DIT TEQTON GULV

Når gulvet er taget i brug, er den daglige rengøring det vigtigste element i at holde gulvene sunde.
Især valget af sæber til gulvene har stor indflydelse, ikke bare på udseendet, men også gulvets evne til fortsat at være smudsafvisende og kemikalieresistent.

MERE INFO OM TEQCLEAN?

Kontakt salgsansvarlig Ole Skov for spørgsmål og vejledning

DOWNLOAD VORES PRODUKT- OG DATABLADE

Her finder du vores tilgængelige produkt- og datablade for Teqclean